Kære MGK’ere fra Esbjerg, Sønderborg og Kolding
Så nærmer tiden sig for det årlige MGK-træf i Esbjerg :-) Vi GLÆDER os utroligt meget til at se jer alle herovre!
Det bliver en weekend med masser af musik og sang i alle hjørner af konservatoriet - workshops og masterclasses - koncerter - god mad, kaffe og kage, hygge og fest. Kort sagt det HELE :-)
Det faglige er i højsædet og Syddansk Musikkonservatorium stiller sig til rådighed med dygtige instruktører, musiklokaler med alle dets faciliteter, og skaber samtidig rammen om samvær, fest og jam på tværs af MGK-afdelingerne.
Alt dét og meget mere vil I kunne læse om her på siden, hvor programmet står ;)
Siden bliver løbende opdateret med information om noder, gear, busser osv.
Syddansk Musikkonservatorium har på det seneste ligesom resten af uddannelsessektoren kraftigt indskrænket indtagelse af alkohol i forbindelse med deres studieaktiviteter.
Alkohol er dog ikke nødvendigt for gode jams eller et godt socialt samvær, og SDMK vil ud fra et fagligt og uddannelsesmæssigt synspunkt indstille til, at træffet principielt set bør være alkoholfrit, så alle er friske til undervisning, og alle trygt kan deltage i fællesskabet på lige fod.
Derfor er det besluttet, at fredag aften er en alkoholfri aften, hvor der præsenteres visitkort og hygges i caféen, mens der til afslutningsfesten lørdag kan købes alkohol (max 5 %) fra spisning og indtil kl. 24.00.
Program:
FREDAG d. 27. oktober 2023
14:30 Ankomst til Boldesager skole (sandwich og vand)
15:00 Opstartsarrangement på Boldesager skole.
16:30 Ankomst til Konservatoriet (Det tager ca 20 minutter at gå)
17:00 Velkomst i koncertsalen med bl.a. EE + Esbjerg MGK
18:00 Mad i Café Ørsted
19:00 Forberedelse til visitkort.
20:00 Visitkort i salen Klassiske og Folkemusik
21:00 Visitkort i caféen EMOL, Lydproduktion og sangskrivere
21:30 De 6 rytmiske hold spiller et nummer hver.
22:30 SDMK 1. årgang rytmiske og MPU'er spiller koncert.
23:00 Jam og hygge
24:00 Godnat
LØRDAG d. 28. oktober 2023
08:30 Morgenmad på SDMK i Café Ørsted (Det tager ca 20 minutter at gå)
09:30 Opvarmning af krop i store sal ved Anne Mette Balling
09:45 Gøre klar til workshops i lokalerne på Konservatoriet
10:00 Workshop i lokalerne på Konservatoriet
11:45 Klassiske/Folkemusik/Komponisterne frokost i Café Ørsted
12:00 Rytmiske/EMOL/Lydteknikkere/Sangskriverne frokost i Café Ørsted
12:15 Klassiske/Folkemusik/Komponisterne workshops fortsætter
12:30 Rytmiske/EMOL/sangskriverne workshops fortsætter
14:00 Pause.
14:15 Koncert med klassiske og folkemusik workshopindslag i koncertsalen
15:15 Pause med kaffe og kage
15:30 Rytmisk lærerkoncert i Café Ørsted
16:00 Pause (Frivillig ekskursion til Noder.Dk og Søvad guitars.)
18:00 Overraskelse
19:30 Festmiddag
20:30 Klassiske indslag i salen
21:00 EMOL, Lydproduktion, sangskrivere og rytmiske workshopindslag i Café Ørsted
22:30 Jam og hygge i Café Ørsted
01:00 Overnatning på Boldesager Skole
SØNDAG d. 29. oktober 2023
09:00 Morgenmad på SDMK (Det tager ca 20 minutter at gå)
09:30 Fælles oprydning på SDMK
10:00 SLUT
Alle får udleveret et "fysisk" program ved ankomst. (Klik og se det)